Licensér kildekoden, eller kør en platform, der allerede findes

Spørgsmålet er ikke funktioner, men ejerskab

En kildekodelicens købes af organisationer, der har brug for at eje koden: regulerede institutioner, der bygger en kerne, eller virksomheder, hvis betalingsstak er det produkt, de sælger. For dem er driften pointen snarere end omkostningen.

For alle andre køber licensen en forpligtelse. Nogen skal implementere den, certificere wallet-integrationerne, holde den opdateret, køre den klokken tre om natten og bære compliance-ansvaret — og det team er som regel dyrere end licensen.

Nøglefærdig SaaS gør den modsatte afvejning: I ejer ikke koden, og I bemander heller ikke et driftsteam til betalinger. White-label dækker den del, de fleste købere i virkeligheden ville have ud af ejerskabet, nemlig at kunderne ser deres brand og ikke vores.

• At eje kildekoden betyder mest, når betalingsstakken er det produkt, der sælges.
• Hvor den er en understøttende funktion, er driften omkostning uden differentiering.
• White-label giver ejerskabet over brandet uden ejerskabet over driften.